Til interesseorganisationer
Grøft langs nordsiden af Østergade, Høm, 4100 Ringsted ønskes rørlagt, da grøften
ligger for tæt på vejkasse, og der er fare for erosionsbrud, og derved er der stor
fare for nedskridning af vej. Det drejer sig om, at cirka 45 meter åben grøft mellem
Østergade 23 og 25, som ønskes rørlagt. Opstrøms og nedstrøms er grøften allerede
rørlagt. Grøften er beliggende på matrikel 3as, Høm By, Høm, men grøften hører til
vejen, som er kommunal.
Projektet indebærer rørlægning med større dimension rør end på de rørlagte strækninger
opstrøms og nedstrøms. Der vil endvidere blive sat en brønd med kuppelrist, hvor den
hidtidige åbne strækning slutter. Dræn fra marken vil blive koblet på den rørlagte
strækning. Vejmyndigheden betaler reguleringen og efterfølgende vedligeholdelse.
Projektet vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på grøftens afstrømnings-,
natur- eller miljømæssige forhold.
Ringsted Kommune har som vandløbsmyndighed besluttet at fremme reguleringsprojektet.
Dette er annonceret i uge 4 i Lokalbladet Ringsted og på kommunens hjemmeside:
http://www.ringsted.dk/OmKommunen/Hoeringer.aspx
I forbindelse med offentlighedsfasen ønsker vi med denne e-mail at orientere om
projektet.
Frist for forslag, ideer, spørgsmål og bemærkninger til reguleringsprojektet er i
forbindelse med offentlighedsfasen sat til den 1. marts 2013. Eventuelle bemærkninger
med videre bedes sendt til Ringsted Kommune, Natur & Miljø, Rønnedevej 9, 4100
Ringsted eller på e-mail til hra@ringsted.dk<mailto:hra@ringsted.dk>.
Venlig hilsen