Hej
Jeg læser biologi og er i gang med et såkaldt virksomhedsprojekt, hvor jeg er i en slags praktik hos Naturstyrelsen. Her skal jeg være med til at udvikle nogle planer for hvordan man kan inddrage frivillige i naturpleje og hvordan opgaverne skal udformes, så de frivillige kan være med til at deltage.
Jeg har snakket med skovfoged Sven Norup, som foreslog at jeg kontaktede jer.
Jeg ved i laver målrettet pleje af enkeltarter, især sjældne arter som Brændeskærm og Blå Iris, ude på Vestamager. Jeg kunne godt tænke mig en snak om dette. Bl.a. om hvordan disse bliver beskyttet/plejet, om det er frivillige der er med til dette, hvordan frivillige bliver inddraget i dette, om det er nemt at få frivillige til at deltage, hvad der kunne drive disse mennesker til at udføre frivilligt arbejde..
Jeg ser frem til at høre nærmere.
På forhånd tak.
Mvh.
Caroline Brandt Sørensen